Bayer Diabetes Care

Fodpleje

Personer med diabetes kan være udsat for at få nedsat følsomhed og dårligere blodcirkulation i fødderne. Det kan føre til fodproblemer som tør hud, revnet hud, hård hud og sår. Hold dine fødder raske ved at passe på dem.

Se gerne en ekstra gang på dine fødder hver dag. Du skal være opmærksom på hævelser, røde områder, ømme steder, tør eller fortykket hud. Det er også vigtigt, at du lader en fodterapeut, diabetessygeplejerske eller læge se på dine fødder mindst én gang om året.

Fodhygiejne

  • Hold fødderne rene. Vask dem hver dag med en våd klud.
  • Tag aldrig fodbad!
  • Brug ikke fil, hvis du har nedsat følsomhed.
  • Efter bad, tør dine fødder med et blødt håndklæde. Husk at tørre godt mellem hver tå for at forhindre fodsvamp.
  • Smør både over- og undersiden af fødderne med en mild creme, hver gang du har vasket dem.

Strømper og sko

  • Skift til rene strømper hver dag. Strømperne skal have en god pasform, så de sidder jævnt på din fod. Strømper af mindst 80 % bomuld eller uld er bedst til at absorbere fodsved og lade huden ånde. Prøv at undgå sokker og strømper af nylon. Brug heller ikke sokker med kraftige sømme, da disse kan irritere huden.
  • Hvis du har nedsat følelse i fødderne, bør du ikke gå barbenet. Se på dine sko, før du tager dem på for at kontrollere, at der ikke er sten i dem. Se også efter ujævnheder i indersålen, der kan påføre foden skader.
  • Skoene bør have en stabil sål og være lukket ved tæerne og hælen, så der ikke kommer småsten i skoen. Der skal være god og bred nok plads fremme i skoen til, at tæerne ikke bliver klemt, eller at du får gnavsår.
  • Køb skoene, når benene er størst – køb hellere sko om eftermiddagen end tidligt om morgenen. Brug ikke sko, der er trange, eller som klemmer.
  • Brug kun nye sko i 1-2 timer ad gangen, til du har gået dem til.

Et godt råd er at holde op med at ryge. Rygning bidrager til nedsat blodcirkulation i bl.a. fødderne, hvilket igen øger risikoen for problemer med fødderne.

Bottom icon image