Skip navigation

Mad og diabetes

Det er i dag mindre aktuelt at tale om en direkte diabeteskost, sådan som man gjorde for år tilbage. Det er normalt at man i Norden anbefaler en alsidig og varieret kost som ligger tæt op af de generelle anbefalinger for sund kost. Men fordi de færreste af os faktisk spiser på denne måde, betyder det normalt en kostomlægning når diagnosen bliver stillet.

Hvad er sund kost?
En kost, der holder blodsukkeret stabilt, er med til at forebygge hjerte- karsygdom og også forebygger eller reducerer overvægt, er det ideelle for en person med diabetes.

De 7 danske kostråd:

  • Spis frugt og grønt – 6 stk. om dagen
  • Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
  • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag
  • Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
  • Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
  • Spis varieret og bevar normalvægten
  • Sluk tørsten i vand

Husk også at spise regelmæssigt, det vil sige 5-6 måltider dagligt. Det holder blodsukkeret stabilt og forebygger følinger, samtidig med at det holder forbrændingen oppe og forebygger overvægt. Hos normalvægtige og undervægtige er de 5-6 daglige måltider med til at sikre en godt energiforbrug.

 


 

Gode råd:

  • Tag udgangspunkt i, hvad du plejer at spise og justér det i forhold til ovenstående punkter.
  • Brug kunstige sødemidler i teen eller kaffen, og vælg sukkerfrie drikke, hvis du ønsker lidt sodavand eller saft.
  • Fruktose giver lige så mange kalorier som almindeligt sukker og mister en god del af sødeevnen i varme drikke og mad, der steges/bages. Vælg hellere lidt almindeligt sukker, når det er nødvendigt.
  • Sukkerfri chokolade og slik indeholder sukkeralkoholer, der ikke er gode for personer med diabetes. De påvirker blodsukkeret og kan give diarré. Køb hellere almindeligt slik – og spis det én dag om ugen. Tilpas evt. insulin til indtagelsen.
  • Frugt og juice indeholder meget naturligt sukker (frugtsukker). Mere end 1 stykke frugt af gangen får blodsukkeret til at stige en del.
  • Vælg rent, magert eller renskåret kød og fed eller mager fisk til middag og pålæg.
  • Vælg de magre mælke-, oste- og yoghurttyper

Kilder:
Gunn Helene Arsky: Barn & diabetes. Cappelen 2006.
Mat og Type 1 diabetes (Informasjonshefte fra Norges Diabetesforbund)
Mat og Type 2 diabetes (Informasjonshefte fra Norges Diabetesforbund)

Læs også:


Motion og diabetes - http://www.bayerdiabetes.dk/Bayer/templates/GeneralContent.aspx?id=110&epslanguage=DK