Acetone
Affaldsstof, som kroppen producerer, når der forbrændes fedt i stedet for sukker, når der hos type 1 diabetikere ikke er nok insulin tilstede. En ånde med acetonelugt (som neglelakfjerner) karakteriserer et højt blodglukose.
Alfaceller
En type celler i de langerhanske øer i bugspytkirtlen, der producerer hormonet glukagon.
Antidiabetika
Gruppebetegnelse for tabletter til personer med type 2 diabetes. Afhængigt af type, virker tabletterne enten stimulerende på insulinudskillelsen eller stimulerende på insulinfølsomheden i cellevæggen.
Betaceller
En type celler i de langerhanske øer i bugspytkirtlen, der producerer hormonet insulin.
Blodsukkerapparat
Måleapparat, der måler mængden af glukose i blodet.
Bugspytkirtel
Organ i bughulen, der producerer hormonerne insulin og glukagon og fordøjelsesvæsker.
C-peptid
Et protein, der produceres sammen med insulin. For hvert molekyle insulin, der dannes, dannes der også et c-peptid. Insulinproduktionen i kroppen måles ved at måle c-peptidmængden.
Druesukker
Se under glukose.
Føling
For lavt blodsukker. Symptomer: rystelser, koldsved, hovedpine, humørændringer mm.
Glukagon
Hormon, der produceres i alfacellerne i de langerhanske øer i bugspytkirtlen. Frigør sukker fra leveren og øger blodsukker niveauet.
Glukose
Sukkerart - den foretrukne energikilde i alle vores celler. Kilder: kulhydrater i kosten eller omdannet fra fedt og protein i kroppen.
Glykogen
Sammenkædet glukose, primært lagret i muskel og leverceller. Kan bidrage til at øge blodsukkeret, når der er brug for mere energi eller ved lavt blodsukker.
HbA1c
Langtidsblodsukker niveau. Siger noget om, hvor stor andel af de røde blodceller, som har glukose bundet til sig igennem de sidste ca. 120 dage. Den gennemsnitlige blodsukkerværdi beregnes ved at sige (1,59xHbA1c i %)-2,59.
Hyperglykæmi
Se under højt blodsukker.
Hypoglykæmi
Se under føling.
Højt blodsukker
Tilstand, hvor kroppen har for lidt insulin tilgængelig, så glukose ikke kommer ind i cellerne. Cellerne får ikke tilført energi og skal forbrænde eget fedt, mens glukose hober sig op i blodet.
Insulin
Hormon, der produceres i betacellerne i de langerhanske øer i bugspytkirtlen. Det hormon, der sænker blodsukkerniveauet ved at slippe glukose ind i cellerne. Mangler ved type 1 diabetes og har ofte nedsat effekt ved type 2 diabetes.
Insulinfølsomhed
Hvor godt cellerne reagerer på en givet mængde insulin. Fysisk aktivitet og vægttab øger insulinfølsomheden, modsat inaktivitet og overvægt som reducerer følsomheden.
Insulinpen
Det mest almindelige instrument til insulininjektion. Færdigfyldt engangspen eller pen til flergangsbrug.
Insulinpumpe
Programmerbart instrument til løbende insulintilførsel. Giver en basaldosis og måltidsdoser. Består af et insulinreservoir, en motor, en datachip og en slange, som fører insulinen til et infusionssæt.
Insulinresistens
En tilstand, hvor blodsukkeret er normalt eller kun lidt forhøjet, og hvor insulinproduktionen er høj. Bugspytkirtlen overproducerer insulin for at kompensere for en nedsat insulinfølsomhed i cellevæggen.
Insulinchok
Alvorlig føling, der resulterer i bevidstløshed og kramper. Skyldes for lavt blodsukker og kræver tilførsel af sukker.
Ketoacidose
Syreforgiftning. Komplikation ved for højt blodsukker. Årsagen er at der kommer for lidt glukose ind i cellerne pga. manglende insulin. Derfor begynder cellerne at forbrænde deres eget fedt. Resultatet bliver surt blod fyldt med ketoner, som er en tilstand som straks skal behandles vha. insulininjektioner.
Ketoner
Ved for højt blodsukker niveau nedbryder leveren fedt og omdanner det til ketoner, som cellerne kan bruge som energikilde. Acetone er en type ketoner.
Mikroalbuminuri
Urinprøve, der måler mængden af albumin (protein) i urinen. Siger noget om nyrernes sundhedstilstand og er et værktøj til at afdække diabetisk nefropati. Normal albumin (normo-albuminuri) udskillelse mellem 0-30mg/døgn, mikroalbuminuri 30-300mg/døgn og makroalbuminuri over 300mg/døgn. Vurderes bedst ved at opsamle en døgnurin
Nefropati, Diabetisk
Diabetisk nyresygdom
Neuropati, Diabetisk
Nerveproblemer, specielt i det perifere væv, der kan føre til nedsat følsomhed. Kan også føre til rejsningsproblemer (erektil dysfunktion).
Pancreas
Bugspytkirtlen - organ i bughulen, der både producerer fordøjelsesvæsker og hormonerne insulin og glukagon.
Postprandialt blodglukose
Blodsukker niveauet, fra du begynder at spise til 4 timer efter et måltid, kaldes postprandialt blodglukose.
Retinopati, Diabetisk
Øjensygdom, der skyldes diabetes.
Svangerskabsdiabetes
Diabetesform, der optræder hos gravide, og som hos mange forsvinder igen efter graviditeten. Øger risikoen for udvikling af type 2 diabetes senere i livet.
Type 1 Diabetes
Kaldes også insulinkrævende diabetes mellitus (iddm), juvenil diabetes eller børnediabetes. Autoimmun sygdom, der fører til en destruktion af kroppens insulinproducerende celler, betacellerne. Optræder gerne i barne- og ungdomsårene, men debut ses også senere i livet. Behandles med insulin.
Type 2 Diabetes
Kaldes også ikke-insulinkrævende diabetes mellitus (niddm) eller aldersdiabetes. Sygdommen er normalt et resultat af genetisk disposition og dårlig livsstil. Optræder ofte i voksenalderen. 85% af type 2 diabetikere er overvægtige. Behandles med kostomlægning og motion, ofte også behandlet med antidiabetika og/eller insulin.
Kilder:
Gunn Helene Arsky: Barn & diabetes. Cappelen 2006.
Ragnar Hanås: Type 1 diabetes. NKS-forlaget 2002.