Type 1 diabetes er tidligere blevet kaldt juvenil diabetes, idet den oftest diagnosticeres hos børn, unge og voksne inden 40års alderen. Sygdommen er også kendt som IDDM eller insulinafhængig diabetes, fordi et livslangt behov for at få insulin tilført udefra er nødvendigt.
Type 1 diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Forskerne ved meget om, hvad der sker, idet kroppen angriber sig selv, men det er fortsat uvist, hvad der udløser angrebet. Alt fra virus, stress, drikkevandets surhedsgrad og tidspunktet for introduktion af komælk i kosten har været nævnt som mulige forklaringer.
Type 1 diabetes rammer oftest, før personen fylder 40år, men kan opstå uanset hvor gammel man er. Symptomerne kan være stærk tørst, hyppig vandladning, tørre slimhinder, vægttab, hovedpine, blærebetændelse, svamp ved kønsorganerne samt impotens mm. Den stadig voksende mangel på insulin hindrer, at glukose transporteres fra blodbanen og ind i cellerne.
Type 1 diabetes behandles altid med injektioner med insulinpen eller insulinpumpe. Insulinbehovet er individuelt og varierer - afhængigt af madindtagelse, fysisk aktivitet og anden sygdom. For at tilpasse insulindoserne døgnet igennem er diabetikeren afhængig af at måle blodglukosen med jævne mellemrum.
Kilder:
Ragnar Hanås: Type 1 diabetes. NKS-forlaget 2002.
Gunn Helene Arsky: Barn & diabetes. Cappelen 2006