Sygdom:
Ved akutte sygdomme vil dit blodsukker ofte stige og insulinbehovet stige. En normal regel er, at måle blodsukker hver eller hver anden time og justerer insulindoserne på baggrund af blodsukkerværdierne. Det er en god ide, at gøre dette i samarbejde med diabetessygeplejersken eller lægen. De har en god erfaring med at hjælpe i de situationer. Husk, at symptomerne på influenza ligner symptomerne på ketoacidose, som oftest opstår hos personer i insulin eller insulinpumpebehandling. Uanset hvor stor lysten er til bare at tage to smertestillende og gå hen og sove, er det i denne situation særligt vigtigt at finde ud af, om det er influenza, eller en begyndende ketoacidose. Er det influenza, er blodsukkerniveauet højere end normalt og usikker på insulinbehovet, er det godt at kontakte en behandler.
Graviditet:
En graviditet i kombination med diabetes kræver hyppige blodsukkermålinger og stadige justeringer af insulindoserne. Det anbefales, at du planlægger svangerskabet, eftersom dit HbA1c-niveau allerede før undfangelsen bør være så langt nede mod normalen som muligt. I de første 12 uger er insulinbehovet ofte lavere end normalt, og mange synes, det er vanskeligere at genkende symptomerne på for lavt blodsukker. Senere i svangerskabet vokser dit insulinbehov meget, indtil det til slut stabiliserer sig og falder igen mod slutningen af graviditeten. Ved at gennemføre forholdsvis hyppige blodsukkermålinger får du mulighed for at opdage høje blodsukkerværdier på et tidligt tidspunkt og iværksætte tiltag for at sænke værdierne. Læs mere om diabetes og graviditet her.
Menstruation:
De fleste får højere blodsukker og dermed øget insulinbehov den sidste uge, før menstruationen begynder. Når blødningen starter, falder blodsukkeret igen. Det samme er tilfældet, når man bruger p-piller. Det kan være en god idé at tage en måned, hvor du følger nøje med i dit blodsukker i forbindelse med menstruationen, så du kan se tendenserne med blodsukkerstigning og øget insulinbehov.
Stress:
Reaktionerne på blodsukker ved psykisk kortvarigt stress, f.eks. eksamen eller stress på arbejdet, varierer fra individ til individ. Nogle får højere blodsukkerværdier, mens andre reagerer med lavere værdier. Kronisk stress giver derimod oftest højere blodsukker og øget behov for insulin.
Alkohol: 
Nogle synes, det er vanskeligere at genkende symptomer på føling, når de har drukket alkohol. Det vil være en god forsikring og tryghed for dig, hvis du måler dit blodsukker jævnligt. Leveren holder blodsukkeret oppe om natten ved at udskille glukose fra depoterne i leveren og ved at producere nyt glukose. Når du har drukket alkohol, skal leveren nedbryde og forbrænde alkoholen, og dermed kan den ikke lave glukose. Derfor erfarer de allerfleste, at de vil få et lavere blodsukker end normalt natten og morgenen efter, at de har drukket alkohol. Et godt råd er at måle blodsukkeret, før du lægger dig, og spise en brødskive eller to for at reducere den langsomt virkende insulin.
Temperatur:
Blodsukkerapparat og strimler skal have samme temperatur, når der testes. Se brugstemperaturområdet i brugervejledningen for det blodsukkerapparat, du bruger. Hvis du er ude om vinteren, når det er koldt, bør du prøve at holde apparatet så tæt ind til kroppen som muligt. Står du f.eks. på ski, så læg apparatet og strimlerne i jakkens inderlomme. Hvis du er kold om fingrene, kan det være en god idé at indstille din fingerprikker til at stikke dybere end normalt. Så bloddråben kommer godt frem af sig selv, og du slipper for at presse dråben frem. Hvis du presser dråben frem, blandes der vævsvæske i blodet, og du får et forkert blodsukkerresultat.